Technical Sales Manager til Limitech A/S i Aabybro

Vi søger en Techinical Sales Manager til at varetage salg af vores proces-anlæg, maskiner og løsninger gennem agenter og direkte til kunder på de markeder, hvor vi ikke har aftaler med agenter. Vores salgsproces bærer præg af rådgivning og er projektbaseret og tager derfor mellem 6 måneder og op til flere år at gennemføre.

Limitech A/S er en førende leverandør af fulde proces-anlæg, maskiner og udstyr til den professionelle fødevareproduktion mm. – Vores produkter er kendt for deres høje kvalitet, pålidelighed og innovation, hvilket gør os til en betroet partner i branchen. Vi har et stærkt fokus på at levere skræddersyede løsninger, der opfylder vores kunders specifikke behov.

Vi søger en engageret og dynamisk Technical Sales Manager, der vil spille en central rolle i udviklingen af vores markeder, projekter og salg af maskiner og fulde proceslinjer til B2B-kunder, særligt inden for fødevareproduktion og behandling, men også andre industrier.

Stillingen refererer til vores Salgs- og Marketingdirektør.

Arbejdsopgaver og mål

Du bliver ansvarlig for udviklingen og implementeringen af en salgsstrategi for både eksisterende og potentielle kunder samt agenter i tæt samarbejde med kolleger og resten af salgsteamet. Nøgleopgaverne inkluderer:

  • Salgsudvikling i udpegede markeder.
  • Identifikation af markedsmuligheder og kundesegmenter.
  • Udvikling af forretningsmuligheder i samarbejde med Limitech-teamet.
  • Udarbejdelse af tekniske tilbud og sikre teknisk dialog/sparring med kunder.
  • Afvikle salgsmøder med kunder og agenter, og potentielt gennemføre test sammen med dem.

Kvalifikationer

Vi leder efter en kandidat der kommer med en god salgserfaring gerne med teknisk rådgivende salg og indenfor branchen – og som trives med at salget typisk er langstrakt. Vi sælger systemer, processer og maskiner, men det er en stor fordel hvis du har erfaring med hvordan ingredienser opfører sig efter forarbejdning, eller har lyst og interesse i at sætte dig ind i det. Du er/har:

  • En uddannelse inden for fødevareteknologi, teknisk uddannelse eller tilsvarende erfaring inden for teknisk salg.
  • Minimum 3 års erfaring med en kommerciel track record inden for salg i fødevareindustrien eller lignende indenfor procesindustri.
  • Teamspiller med høj personlig drivkraft for udvikling og resultater.
  • Gode evner til at skabe og vedligeholde relationer til kunder og agenter.
  • Selvmotiverende og en god kommunikator.
  • Flydende i minimum engelsk og gerne et tredje sprog.
  • Fleksibel og villig til at rejse regelmæssigt op til 60 dage estimeret.
  • God humor og selv indsigt

Vi tilbyder

En central rolle i en spændende fase af virksomhedens udvikling. Du vil møde en stor grad af frihed og selvstændighed i din daglige funktion. Vores arbejdskultur er dynamisk med stor mulighed for at sætte dit præg på fremtiden.

Lyder dette som næste skridt i din karriere? Vi ser frem til at høre fra dig og dykke dybere ned i rollen og vores virksomhedskultur.

Om virksomheden

Limitech A/S – www.limitech-eu.com – er en fleksibel og agil produktionsvirksomhed der tegner og bygger mixere, cookers, CiP, UHT, lifte, etc. helt fra bunden fra hovedkontoret og produktionerne i Fristrup & Aabybro, til kunder over hele verden. I årtier har Limitech domineret industrien for kundetilpassede løsninger til fødevareindustrien sammen med andre industrier, og har været med til at definere den flydende blandingsteknologi.

Connect to receive the latest information: https://www.linkedin.com/company/limitech

Sådan søger du

Send ansøgning til: ins@limitech.dk – att.: Ib Neustrup Simonsen – mærket: Technical Sales Manager

Find it here

Can’t find what you’re looking for? You can use our search function and find it right here.